Pris

Vi fører en politik om no cure no pay, hvilket betyder, at hvis ikke vi vinder din sag, skal du ikke betale os en eneste krone. Vores service er altså gratis hvis ikke vi opnår en huslejereduktion på dine vegne. Hvis vi vinder din sag og opnår en huslejereduktion på dine vegne, skal du betale et honorar på maks. 20% af din fortjeneste.  

  • Det er totalt gratis og uforpligtende at benytte vores simple huslejeberegner til at få en indikation af om du betaler for meget i husleje.  
  • På samme måde er det totalt gratis og uforpligtende at sende din sag ind til os hvor vi foretager en nærmere vurdering af din husleje.  

Nedenfor kan du læse mere om hvornår du binder dig og hvordan vi opgør din fortjeneste med eksempler. 

Hvordan opgør vi din fortjeneste? 

Din fortjeneste opgør vi som din årlige besparelse på din husleje, samt en evt. tilbagebetaling af tidligere overbetalt husleje. Dette vil også sige, at en evt. tilbagebetaling af overskydende depositum og forudbetalt husleje tager vi ikke andel i. 

Når man får nedsat sin husleje, vil man i mange tilfælde også få tilbagebetaling af depositum og forudbetalt husleje, da dette maks. må udgøre hvad der svarer til 3 måneders husleje. Hvis du opnår en huslejereduktion, vil din betaling af depositum og forudbetalt husleje altså overstige hvad der svarer til 3 måneders husleje i forhold til den nye reducerede husleje. Hvis ikke du har betalt hvad der svarer til 3 måneders husleje (f.eks. hvis du kun har betalt hvad der svarer til 1 måned husleje), har du dog som udgangspunkt ikke ret til at få tilbagebetalt for meget indbetalt depositum og forudbetalt husleje. Men uanset hvad, tager vi ikke andel i den del af depositum og forudbetalt husleje du måtte få tilbage, da vi syntes du selv fortjener alle disse penge.  

Det er ikke helt gratis at få Huslejenævnet og andre til at vurdere en sag. Det koster pt. 315 kr. for at indgive en sag til Huslejenævnet, men dette gebyr afholder vi i første omgang udgifterne til. Hvis vi vinder din sag, bliver dette gebyr dog lagt til det honorar du skal betale. Hvis det skulle ske at vi ikke vinder din sag, skal du ikke betale dette gebyr, da vi i så fald vil afholde alle omkostningerne. 

Eksempel på årlig besparelse på husleje:

Hvis du tidligere har betalt 9.000 kr. om måneden i husleje for din lejlighed, er din årlige husleje 108.000 kr. Hvis så Huslejenævnet beslutter at sætte din månedlige leje ned til 7.000 kr., er din nye årlige husleje i stedet 84.000 kr. Du har derfor opnået en årlig besparelse i din husleje på 24.000 kr., da du sparer 2.000 kr. om måneder i 12 måneder. Det er derfor de 24.000 kr. vi vil kræve et honorar på maks. 20% af, hvilket vil sige, at vores betaling vil udgøre maks. 4.800 kr. ekskl. udlagte gebyrer.

Hvornår binder jeg mig så? 

Når du har sendt din sag ind til os, foretager vi en mere grundig vurdering af din husleje. Hvis vi her kommer frem til at du betaler for meget i husleje, vil vi tilbyde at tage din sag videre. Det er først når du klart acceptere at vi må tage din sag videre, at du forpligter dig over for os. Vi vil samtidig først kontakte din udlejer, når du accepterer vores tilbud om at tage din sag videre.   

Eksempel på årlig besparelse af husleje og tilbagebetaling af husleje:

I nogle tilfælde skal ens udlejer tilbagebetale det som du som lejer tidligere har betalt for meget i husleje. Det er dog ikke altid at ens udlejer er forpligtet til at gøre dette. Som udgangspunkt har man kun ret til at få tilbagebetaling af tidligere overbetalt husleje, hvis ens sag indgives højest et år efter man første gang betalte leje. Du kan læse mere om dette i fanen Husleje øverst på siden. 

Hvis din sag f.eks. indgives til Huslejenævnet 10 måneder efter du første gang betalte husleje, vil du udover en fremtidig huslejebesparelse, også få tilbagebetalt det som du i de sidste 10 måneder har betalt for meget i husleje. Det vil derfor sige, at udover den årlige besparelse på 24.000 kr. som beskrevet i eksemplet ovenfor, vil du også modtage kompensation for det som du har betalt for meget de sidste 10 måneder. Hvis man ligesom eksemplet ovenfor har fået reduceret sin husleje med 2.000 kr. om måneden, har man derfor betalt 2.000 kr. for meget de sidste 10 måneder. Man har derfor ret til at få refunderet yderligere 20.000 kr., da man har betalt 2.000 kr. for meget om måneden i de sidste 10 måneder.

Man har så opnået en årlig besparelse på 24.000 kr., og fået refunderet 20.000 kr. i tidligere overbetalt husleje. Derfor er din fortjeneste 44.000 kr., og vi vil kræve et honorar på maks. 20% af dette beløb, hvilket vil sige, at vores betaling vil udgøre maks. 8.800 kr. ekskl. udlagte gebyrer.

Hvis du er i tvivl om du betaler for meget i husleje, benyt da vores beregner på knappen “tjek min leje” øverst til højre, for at få en hurtig indikation af om du betaler for meget i husleje.